Om Covi

Covi Precision er en dansk virksomhed, der siden 1963 har specialiseret sig i industrielt underleverandørarbejde. Vores kernekompetence er avanceret laserteknologi og præcisionsforarbejdning af mindre og mikroskopiske komponenter. Vi henvender os til kvalitetsbevidste kunder over hele verden og lægger stor vægt på det essentielle i et gensidigt godt og troværdigt samarbejde.

Vores konstante udvikling af kompetencer afspejler vores forpligtelse til innovation og tilpasning til markedets krav. Vi stræber efter at levere totalløsninger, der sikrer, at vores kunder får de mest effektive løsninger, som understøtter deres bestræbelser på at forblive innovative og konkurrencedygtige.

Vores mission

Er at tilbyde innovativ laserteknologisk ekspertise, som styrker vores kunders position og konkurrenceevne. Vi fokuserer på præcisionsforarbejdning af delkomponenter i både metal og plast – altid med fokus på høje kvalitetsstandarder. Gennem integrerede totalløsninger skaber vi værdi for vores kunder og fungerer som en strategisk vigtig og værdifuld underleverandør.

Vores vision

Er at være en troværdig udviklings- og samarbejdspartner for kvalitetsbevidste virksomheder. Vi vil følge den lasertekniske udvikling gennem vedvarende interesse og investeringer i relevant teknologi. Fra idé over udvikling til serieproduktion tilbyder vi gennemtænkte og værdibaserede løsninger og serviceydelser, der opfylder vores kunders behov.

Kvalitet og præcision i hver detalje

Rådgivning og totalløsninger

Vi tilbyder løsninger indenfor præcisions laserskæring, -svejsning -gravering, mikrobukning og følge opgaver. Vi indgår naturligt i rådgivning, der optimerer både kvalitet, design, omkostninger og leveringssikkerhed.

Dokumenteret kvalitet

Kvalitetssikring af produkter og samarbejde er et strategisk vigtigt parameter, og er et indarbejdet DNA i Covis kultur og selv forståelse.

Præcision i processerne

Vi leverer præcisionsarbejde fra prototyper til serieproduktion med fokus på høj finish og kvalitet. Mindre finmekaniske og mikro komponenter med store som små krav til kompleksitet, altid med præcision i processerne.

Avanceret laserteknologi

Vores erfarne og innovative team og nyeste laserteknologi, sikrer optimale løsninger til simple som komplekse opgaver.

Covi Precision blev grundlagt i 1963. Siden da har virksomhedens drivkraft været et personligt engagement, teknologisk nysgerrighed, en stærk vilje og en konstant stræben efter at levere den bedste kvalitet

da_DKDansk