Høj præcisions laserskæring

Professionel mikrobearbejdning

Se hvad vi laver

Covi er din samarbejdspartner inden for laserskæring

Avanceret laserskæring af tyndplade og præcisionsrør anvendes, når der stilles stringente krav til nøjagtighed og ensartethed. Det er en højteknologisk proces, der gør det muligt at udføre mikrobearbejdning med stor præcision og lav termisk påvirkning, hvilket er afgørende ved finmekaniske komponenter, hvor tolerancer og snitkvalitet har direkte betydning for emnets funktion.

Hos Covi Precision arbejder vi som en erfaren og pålidelig samarbejdspartner i mikrosegmentet, hvor vores laserskæring bringer præcision til perfektion. Vores industrielle laserskæring benyttes i en række teknologitunge brancher, hvor præcision og kvalitet er centrale parametre. Det gælder eksempelvis medico, elektronik, måle- og analyseudstyr, apparatindustri samt dele til automations og tekniske systemer.

Fordele ved laserskæring

Industriel laserskæring i mikrosegmentet giver en række tekniske, kvalitets og produktionsmæssige fordele, som gør metoden til et stærkt og konkurrencedygtigt alternativ til mere konventionelle metoder:

Ekstrem mikrometerpræcision

Vi kan arbejde med meget små tolerancer og med meget høj præcision, hvilket gør, at vi kan skære de mindste huller og helt fine geometriske detaljer.

Minimal varmepåvirkning (HAZ)

Den kontrollerede og fokuserede energitilførsel minimerer den termiske påvirkning, hvilket sikrer, at materialets mekaniske struktur og egenskaber bevares uden deformation under din laserskæring.

Maksimal designfleksibilitet

Processen giver en enorm fleksibilitet i det tekniske design, da vi blot tegner, hvordan emnet skal være digitalt, hvorefter vi får maskinen til at udføre præcis laserskæring direkte efter CAD-filen.

Høj kantkvalitet uden efterbearbejdning

Med moderne laserskæring opnås en fremragende finish, som vi betegner som en gratfri bearbejdning, hvilket reducerer tidsforbruget til efterfølgende processer markant.

Skalérbar produktion

Metoden er en yderst fleksibel og velegnet proces til det indledende udviklings- og prototypearbejde, ligesom maskinpark og proces let kan omstilles til både serie og fuld automatiseret masseproduktion.

$

Spørg os tidligt

Tidlig dialog sparer sen iteration. Send tegninger eller en idé — vi kvalificerer inden for én arbejdsdag.

Laserskæring i tyndplade og folier

Covi Precision råder over erfaring og det absolut nyeste tekniske udstyr til at udføre laserskæring i tyndplade og folier, hvilket udgør kernen i vores mikrobearbejdning med laser.

Vi er specialiseret i at håndtere flade emner i de absolut mindste dimensioner, og vi kan laserskære fra det tyndeste, spinkle metal og op til 2 mm i tykkelse, afhængigt af det valgte materiales specifikke tolerancekrav. Kompleksitet, nøjagtighed og overfladefinish afstemmes altid nøje efter opgavens karakter, så den færdige laserskæring matcher dine specifikationer, og den optimale metode og laserkilde er valgt.

Når vi udfører laserskæring i tyndplade og folier, har vi mulighed for at anvende forskellige maskintyper, avancerede fiber- og femtosekundlasere suppleret af Co2 og Nd-Yag lasere. Denne brede maskinkapacitet sikrer, at vores laserskæring altid udføres med “state-of-the-art” viden og udstyr, hvilket garanterer en uovertruffen ensartethed og metode optimeret til netop din opgave og komponent.

Laserskæring er ofte et perfekt valg til produktion af fintmærkende membraner, mikrofiltre, pakninger og mikrokomponenter og tyndpladeemner af enhver slags, hvor tolerancerne skal holdes helt stringente for at sikre funktionaliteten i det færdige device.

Kvalitetsstyring og materiale sporbarhed er naturligt integreret i vores kvalitets certificerede arbejdsproces.

Laserskæring i rør

Foruden laserskæring af tyndplade og folier tilbyder vi hos Covi Precision også laserskæring i rør. Vi er eksperter i bearbejdning af præcisions- og kanylerør i meget små rørdimensioner, hvor præcision og kvalitet er de absolut mest centrale parametre under produktionen. Vores laserskæring gør det muligt at integrere komplekse geometrier, mønstre og funktionelle slidser direkte i røret med en minimal termisk påvirkning af materialet.

Vi har mange års teknisk erfaring med at anvende præcis laserskæring i rør til fremstilling af fyldenåle, prober, kanylerør, stents og fleksible rørkomponenter til den medicotekniske industri og apparatindustrien.

Vores avancerede laserteknologier sikrer dig en stabil, reproducerbar og kvalitetssikker laserskæring, der er nøje afstemt til din konkrete applikation. Gennem laserskæring i rør opnår du fuldstændig glatte skærekanter uden grater, hvilket er et absolut krav ved medicinske og finmekaniske komponenter, hvor materialets finish har direkte indflydelse på emnets anvendelse.

Se mere om laserskæring i rør her.

To teknologier: Fiber- og femtolaserskæring

Valget af den rette laserteknologi afhænger fuldstændigt af emnets materiale, geometri, de overordnede krav til snitkvaliteten og opgavens karakteristika. Da vi arbejder med forskellige laserlys-bølgelængder og måder at skære på, vil vi som oftest kunne opnå det ønskede resultat i en optimal proces.

Vi anvender i vid udstrækning fiberlaserskæring, som er en utrolig hurtig, præcis og stabil løsning til tyndpladeemner og rør i metalliske materialer, hvor der ønskes høj gentagelsesnøjagtighed. Fiberlaserskæring sikrer en god økonomi og høj effektivitet i både mindre og størrer seriestørrelser og løbende masseproduktion, hvor vi også har integrerede robotløsninger til rådighed, når dette giver mening.

Vi tilbyder desuden femtosekundlaserskæring (femto laserskæring/ Ultra short pulse UPS), hvilket repræsenterer den absolut nyeste teknologi inden for mikrobearbejdning med laser. Denne form for laserskæring arbejder med ultrakorte lyspulser, hvilket muliggør en så kontrolleret energitilførsel, at materialet adskilles uden varmeudvikling – en proces der kaldes kold bearbejdning. Femtolaserskæring gør det muligt at skære endnu finere geometrier og opnå en endnu mere gratfri bearbejdning, som overgår resultaterne fra en traditionel fiberlaser, hvilket er essentielt ved en del krævende opgaver. Med femtolaserskæren er det nærmest muligt at laserskære og bearbejde alle tænkelige materialer, så lad os høre fra dig hvis du har spørgsmål til dine muligheder.

Fra højtlegeret metal til plast og keramik

Hos Covi Precision tilbyder vi avanceret laserskæring i en bred vifte af forskellige materialer for at kunne imødekomme industriens mangeartede behov. Vi udfører primært vores opgaver i metaller, hvor vi bearbejder alt fra rustfrit stål og ædelmetaller til komplekse speciallegeringer og højtlegeret metal. Laserens præcise og koncentrerede energitilførsel sikrer, at vi kan udføre laserskæring, hvor materialets oprindelige struktur og mekaniske egenskaber bevares fuldstændigt uden deformation langs skærekanten.

Udover metallerne har vi opbygget en omfattende ekspertise inden for laserskæring i teknisk keramik, udvalgte plastmaterialer samt tynde polymerfolier. Når vi anvender laserskæring i polymerer og folier, sikrer vores teknologi en usædvanlig høj renhed og nøjagtighed, der forhindrer, at materialet trevler under processen. Samtidig modvirker denne form for laserskæring effektivt kærvvirkning langs skærekanten, hvilket resulterer i præcise og rene snit.

Vi tilbyder specialiseret rådgivning hele vejen

Da avanceret laserskæring i mikrosegmentet rummer utallige tekniske facetter og materialespecifikke nuancer, opfordrer vi dig derfor til at kontakte os for nærmere information, så vi kan rådgive dig ud fra dit specifikke behov. Vi går altid gerne ind i en tidlig, proaktiv dialog og rådgivning omkring dit projekt, uanset om du har en færdig produktionstegning eller blot en tidlig idé, der skal modnes.

Når du retter henvendelse til os, gennemgår vores tekniske specialister materialevalg, tolerancer og geometrier i tæt samarbejde med dig for at finde den mest optimale laser og bearbejdningsproces.

Vores tidlige rådgivning sikrer, at dit emnedesign optimeres i forhold til selve produktionen, så du opnår den absolut bedste laserskæring, både hvad angår kvalitet, funktion og økonomi. Kontakt os i dag, og lad os tage en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe dig i mål med dit næste projekt.

Høj kvalitet og fuld sporbarhed ved laserskæring

For at imødekomme de krav fra vores kunder i forskellige brancher, udføres al vores laserskæring under et kvalitetscertificeret styringssystem. Dette stærke fokus på struktureret kvalitetssikring er noget, mange af vores samarbejdspartnere lægger meget stor vægt på, da det sikrer fuld dokumentation gennem hele produktionsforløbet.

Når vi udfører avanceret laserskæring, garanterer vi fuld sporbarhed på materialer, vi skærer i. Hver eneste proces overvåges nøje, så de stringente tolerancekrav overholdes, og emnerne leveres med den aftalte slutfinish.

Dette certificerede set-up gør vores laserskæring til et trygt og pålideligt valg, uanset om vi håndterer det indledende prototypearbejde eller en fuldautomatiseret serieproduktion.

Enkeltkomponent og komplette totalløsninger

En af de helt store fordele ved at vælge Covi Precision som din leverandør er, at vi ikke kun tilbyder laserskæring som en isoleret enkeltkomponent. Vi råder over en lang række forskellige processer, hvilket betyder, at vi kan det hele og kan levere komplette totalløsninger til dit projekt.

Vores brede kompetencer rækker langt ud over selve laserskæringen, da vores maskinpark og ekspertise også omfatter lasersvejsning, lasergravering samt eventuelt overfladebehandling eller anden efterbearbejdning af de færdige komponenter.