Kvalitetssikring

Din garanti for kvalitetssikret produktion

Din garanti for pålidelighed og præcision

Kvalitetssikring er fast forankret i hele vores organisation og implementeret i alle procesled. Hos Covi Precision er vi certificeret efter ISO 9001:2015 og ISO 13485:2016, hvilket sikrer, at vores produkter og processer lever op til de højeste standarder.

Dokumenteret kvalitetsstyring

Covi Precision arbejder målrettet med kvalitet både fagligt og organisatorisk. Vores kvalitetsledelsessystemer, ISO 9001 og ISO 13485, fungerer som centrale værktøjer i vores strategi for at optimere arbejdsgange og forbedre vores produktionsapparat. Vi stræber efter konstant udvikling af organisationen og medarbejdernes kompetencer. Denne dokumenterede kvalitetsstyring er integreret i alle afdelinger, fra den første kontakt med kunden til den endelige levering af ordrer, hvilket sikrer, at vi opfylder kundernes forventninger.

ISO 9001 og ISO 13485

Vi producerer mange forskellige tekniske kundespecifikke produkter til en bred vifte af brancher. Dette giver os mulighed for at imødekomme individuelle krav inden for både produktion og kvalitetsstyring. Covi Precision er blevet ISO 9001 og ISO 13485 certificeret af Bureau Veritas Certification Denmark A/S til laserskæring, lasersvejsning, gravering og bearbejdning af kundespecifikke opgaver i både metalliske og kompositmaterialer.

Kvalitetssikring & ydelser

Vores kvalitetssikring er endvidere styret i henhold til ISO 14001 (Compliance). Afhængig af kundens ønsker og krav tilbyder vi derudover følgende ydelser:
  • PPAP (Production Part Approval Process)
  • MSA-analyse (Gauge R&R)
  • Procesanalyse (Cp & Cpk)
  • Stikprøveanalyse iht. ISO 2859 (Pp & Ppk)
  • COC og Målrapporter
  • Validering
da_DKDansk